Velkomsten i Himlen
Det er forskelligt, hvem der står og tager imod sjælene, når de ankommer til Himlen.
I nogle tilfælde er det afdøde familiemedlemmer, i andre tilfælde er det afdøde venner, i andre tilfælde igen er det sin skytsengel - der er også tilfælde, hvor både venner og familie står klar til at tage imod sjælen.
Hvem der står og tager imod er afhænger af, hvor gammel en sjæl man er, og hvor tæt tilknyttet man har været. Når jeg siger en gammel sjæl, så menes det ikke, hvor mange år sjælen levede i det netop levede liv, men hvor mange gange denne sjæl har levet liv uden for himlen.
Meget gamle sjæle kommer ofte til Himlen uden der står nogen og tager imod. En meget gammel sjæl har ikke brug for en velkomst, den kender selv vejen, fordi den har været i Himlen rigtig mange gange. Den tager selv hen til det sted, hvor den ved den skal være. Det er ikke en skuffelse for disse sjæle, at der ikke står nogen, det er helt naturligt for den gamle sjæl.
En sjæl som har levet et liv, hvor den har udsat andre for grusomheder, eller med megen had får ikke den store velkomst. Disse sjæle modtages direkte af sin vejleder og føres til et isoleret sted, hvor den må renses inden den kan komme videre og blive genforenet med øvrige sjæle.
Pleje og
tilvænning
Nogle sjæle har brug for pleje og omsorg, hvor andre hurtigt tilpasser sig Himlen.
De fleste sjæle har brug for hvile når de kommer over, og de kan hvile sig lige så længe, de ønsker det.
De
som har brug for ekstra pleje og omsorg, er som regl dem som dør en
dramatisk død, f.eks i krig, naturkatastrofer, ulykker eller er blevet
slået ihjel. Det kan også være en sjæl, som har haft et langvarigt
sygdomsforløb.
Disse vil komme over i en "plejeafdeling" hvor specialengle plejer
dem. Der er altid engle til at hjælpe og støtte de nye sjæle, de er aldrig
alene – med mindre de selv ønsker det, eller at det er gamle sjæle, som har været i himlen mange gange og som ikke har svært ved at vænne sig til Himlen.
Børn som kommer over,
bliver der sørget ekstra godt for. Ikke fordi, de har sværere ved at tilpasse
sig Himlen og de nye omgivelser - de vænner sig faktisk hurtigere end voksne
- men fordi det er børn. Der er også her specialengle til at tage sig af
børn. Englene fylder børnene med kærlighed og omsorg, lige som børn er sammen
med andre børn.
De som dør en - det vi kalder en almindelig død - vænner sig hurtigt til
Himlen. De kan være trætte efter et langt liv på jorden, så måske har de brug
for at sove og hvile sig - de kan sove, så længe de har lyst til.
Det er ikke altid, at det med det samme går op for en sjæl, at den er død. Når sjælen opdager, at den er død, og den mærker sine efterladtes sorg og savn, er sorgen og savnet lige så stor hos den afdøde. Ligesom sjælen ønsker lige så højt, at komme i kontakt med sine efterladte, som de efterladte ønsker, at kunne kontakte den afdøde.
Det bedste vi kan gøre for den afdøde kort efter er, at sende gode og kærlige tanker til den døde. Fortæl den, at du er glad for, at den nu har det godt i Nirvana. At du vil savne den, men at du ofte vil sende kærlige tanker. At du er glad og taknemmelig for den tid I havde sammen i dette liv, og at I skal ses igen.
Dette er med til, at sjæler kommer hurtigere, nemmere og mere fredfyldt igang i Åndeverdenen.