Maria Magdalena


Efter at have læst romanen "Da Vinci Mysteriet" af Dan Brown, er  jeg  blevet nysgerrig efter at finde ud af/læs lidt mere om Jesus og Maria Magdalena og den hellige gral.

Hvem var denne Maria Magdalena? Kan hun have været Jesus' kone?  

Kan de have fået datteren Sarah sammen, som førte slægten videre?

Rejste Maria Magdalena til Frankrig efter Jesus korstfæstelse?

 Kan tempelridderne være i slægt med Jesus?

Jeg finder det vildt spændende.
Jeg vil forsøge at finde noget om det rundt på nettet og løbende sætte det ind her på siden.


Jeg betragter mig selv som et troende menneske. Ikke kristen på den måde, at jeg går i kirke hver søndag, læser i biblen hver dag, efterlever de 10 bud 100%, eller holder mig 100% fra de 7 dødssyndere. Men jeg tror.

Jeg synes dog som årene er gået, at jeg stiller flere og flere spørgsmålstegn ved biblen. 

Hvem var Maria Magdalena? 

Der er mange teorier om hendes rolle i forhold til Jesus og hans diciple , som – ifølge den almindelige opfattelse – ikke kan læses ud af Bibelen:

• Hun var en synderinde eller skøge som blev frelst.
• Hun var apostlenes apostel , en mester i sig selv.
• Hun var Jesus kone eller elskerinde, den højtelskede discipel og sågar mor til Jesus efterkommer.
• En kvinde ved navn Maria var ifølge bibelen søster til Lazarus og Martha , og nogle mener, at hun er den samme som Maria Magdalene.
  
  

Ifølge den romersk-katolske kirke

- var Maria Magdalene en skøge som Jesus jog syv dæmoner ud af, hvorefter hun angrede, salvede Jesu fødder og fik tilgivet alle sine synder. Efter Jesu død og opstandelse blev hun sat på en båd uden årer sammen med Martha , Lazarus , Sidonius og liget af Anna. Denne båd skulle ifølge legenden have landet ved en kyst i Sydfrankrig , enten ved byen Saintes-Maries-de-la-Mer eller ved Marseille . Hun skulle have medbragt en tjenestepige ved navn Sarah , som stadig dyrkes af Romaer i dag. Tiden indtil sin død tilbragte Maria Magdalene i dyb bøn, uden anden føde end nadveren , som blev bragt til hende hver dag af engle, i en hule ved Sainte-Baume .

Skøgen

Nogle mener, Det Nye Testamente giver grund til at tro, at Maria Magdalene var en skøge : Den kvinde som syv dæmoner var faret ud af (Luk 8,2) nævnes med både navnet Maria og tilnavnet Magdalene, mens den kvinde, som salver Jesus i farisæerens hus (Luk 7,36-50) Joh 12,3 er Lazarus' søster Maria (Joh 11,2), som ifølge den gængse opfattelse ikke er identisk med Maria Magdalene. I Luk 7,36-50 salves Jesus af en "kvinde, som levede i synd". Det er ikke givet, at dette beskriver den samme hændelse som Joh 12,3, men det er altså herfra, tanken om, at Maria, Lazarus og Marthas søster (som nogle tror er den samme som Maria Magdalene) var en skøge.

Den rige velgører

Den Maria som salvede Jesus fødder, har ikke været en fattig kvinde. Salven var overordentlig dyr, og en af disciplene brokker sig højlydt over at salven spildes på Jesus, når de kunne have solgt den og givet pengene til de fattige. Det er dog, som nævnt, ikke givet, at det er Maria Magdalene, der er tale om.

Et andet sted bliver Maria Magdalene sammen med en gruppe andre kvinder betegnet som velgørere for Jesus, såvel som for alle disciplene (Luk 8,2-3).

En indviet og kyndig ligeværdig, Apostlenes Apostel

Flere steder, bl.a. i Pistis Sophia, fremhæver Jesus Maria Magdalene som værende den, der er nået længst af alle disciplene, og efter hans død er det hende, der forkynder hans lære til de øvrige apostle. Derfor har hun senere fået titlen Apostlenes Apostel. I Maria Magdalena evangeliet fremstår hun som en særligt indviet discipel, og hun forkynder den lære for dem.

Nogle mener, at Maria Magdalena var “den discipel Jesus elskede” …

At Maria Magdalene og Jesus skulle ha’ været elskende eller endda gift er der ingen sikre beviser for. Johannesevangeliet nævner flere gange den discipel Jesus elskede . Den almindelige opfattelse er, at dette udtryk hentyder til evangelieskriftets forfatter, apostlen Johannes (bl.a. set i lyset af Joh 21,24), og at der er tale om aseksuel, broderlig kærlighed ( Agape ). Nogle mener dog, at udtrykket "den discipel, Jesus elskede" henviser til Maria Magdalene (begrundet i en alternativ tolkning af Joh 19,25-27), og at de havde et seksuelt forhold. Andre har dog ment, at det ville være naturligt for en jødisk rappi , som Jesus kunne anses for at være, at være gift, ja faktisk at det ville være mere unaturligt, at han ikke var det. Der er også folk der mener, at Jesus og Maria Magdalene har fået et barn sammen. Langt de fleste kristne mener dog, at Jesus hverken var gift med Maria Magdalene eller nogen anden eller havde andre seksuelle forhold.

Nogle mener Maria Magdalena var den der viderebragte Jesus slægt

En endnu mere vidtgående hypotese, end at Maria Magdalene og Jesus skulle have haft et seksuelt forhold, er myten om, at den hellige gral skulle være Maria Magdalene, der bar Jesu blod i form af hans afkom . Selv om dette generelt anses for usandsynligt, er der adskillige bøger der har beskæftiget sig indgående med temaet — senest bestselleren “ Da Vinci Mysteriet ” af Dan Brown .

Kvinden med krukken er del af en gammel arketypisk fremstilling af den tredelte modergudinde i hendes nærende og frugtbare aspekt. Fremstillinger af en kvinde med krukke, bæger eller overflødighedshorn kan spores helt tilbage til oldtiden . At Maria Magdalene skulle være kvinden med (alabaster)krukken underbygges bl.a. af hun går hen for at salve Jesus efter hans død.

En anden myte om Maria, er den om hendes forkyndelse af Jesu genopstandelse:

"Efter Jesus død og genopstandelse, brugte hun sin indflydelse til at blive inviteret til en banquet afholdt af kejser Tiberius . Da hun mødte ham holdt hun et almindelig æg i sin hånd og proklamerede "Kristus er genopstanden!" Kejseren lo og sagde at sandsynligheden for at Kristus var genopstået fra de døde var lige så sandsynlig som at det hvide æg hun holdt i sin hånd ville blive rødt. Før han var færdig med at tale, forvandlede det hvide æg sig til et rødt, og Maria fortsatte med at forkynde i hele det kejserlige hus." Således kædes hun sammen med traditionen med de malede påskeæg og hele den tidligere frugybarhedskult ved forårsjevndøgn .

Bibelen siger om Maria Magdalena

• Jesus driver syv ånder ud af hende
• Hun er rig og hun understøtter Jesus og disciplene økonomisk
• En kvinde ved navn Maria, som nogle mener er Magdalene, køber kostbare, vellugtende salver for at salve Jesus
• Hun er tilstede ved Jesu korsfæstelse
• Hun våger over hans grav
• Hun går hen for at salve Jesus efter hans død
• Hun er den første der ser at han er væk fra graven
• Hun er den der ser ham først efter genopstandelsen
• Hun er muligvis “den discipel Jesus elskede”. Dog er den gængse opfattelse, at der er tale om Johannes (og at der ikke hentydes til et seksuelt forhold).
  
  Hentet fra http://da.wikipedia.org/wiki/Maria_Magdalene#Teorier_om_Maria_Magdalene

Hypotesen om
Maria Magdalene og Jesus

Det er nu ikke Dan Brown (forfatteren til Da Vinci Mysteriet), der har opfundet historien om, at Jesus skulle have efterkommere. Og det er ikke en søn, men en datter ved navn Sarah, han og Maria Magdalene ifølge overleveringen skulle have fået, og som hun skulle have bragt med sig i en båd til Frankrig efter Jesu korsfæstelse.

Maria Magdalene er en person i det Nye Testamente, der er omgærdet af megen mystik, ikke mindst når man tager en lang række andre samtidige beretninger og eftertidens mytedannelser med. Længst ude på hypotesernes overdrev finder man myten om at "den hellige gral" skulle være Maria Magdalene der bar Jesu blod i form af hans afkom. Om dette er der ikke desto mindre skrevet adskillige bøger, senest bestselleren "Da Vinci Mysteriet" af Dan Brown.

Navnet Maria Magdalene kommer af ægyptisk M'ry "den elskede", og Magdala, der betyder "tårnet"). I de gnostiske tekster bliver hun af og til kaldt Mariam.

Der er mange teorier om hendes rolle i forhold til Jesus og hans disciple Hun fremstilles undertiden som "synderinde" eller "skøge", som blev frelst. Denne fremstilling kendes måske bedst af den brede offentlighed fra musicalen Jesus Christ Superstar, hvor Jesus lige frem hviler ud i hendes skød efter ophidselsen og tempelrensningen, og hvor hun synger hit'et "I don't know how to love him". Men der er ingen samtidige skriftlige kilder, der kan underbygge at Maria Magdalene var en skøge.

Nye Testamente om Maria Magdalene

Men en lang række oldkristne skrifter, der ikke kom med i Nye Testemente fortæller mere om Maria At hun er "den discipel, Jesus elskede", understøttes i bl.a. Maria Magdalene Evangeliet, samt af en ordveksling mellem hende og Peter i Thomas Evangeliet. Visse tekststykker i Peter Evangeliet kan hentyde til at Maria skulle have været en "Myrra-bærer", en kvinde som bl.a. salvede de døde.

Øvrige oldkristne skrifter om Maria Magdalene

Maria Magdalene Evangeliet

Thomas Evangeliet

Fillips-evangeliet

              Jesus elsker hende højere end alle sine andre disciple og kyssede hende tit på munden


Marcion-evangeliet

Pistis Sophia

Maria og apostlen Johannes

Feministisk teologi

Forfatteren Margaret Starbird hævder, at det var Maria Magdalene, der salvede Jesus, og at hun ikke gjorde det som et led i et begravelsesritual, men som en del af et ældgammelt vielsesritual, et helligt bryllup (hieros gamos).

- Det var brudens ret som repræsentant for land og folk at salve kongen, der senere blev tortureret, vansiret, henrettet og begravet. Og det var bruden, som gik ud i haven for at sørge over sin døde elskede og fandt ham genopstået, siger Margaret Starbird til Kristeligt Dagblad.

- Historien om salvelsen er en af kun fire, der optræder i alle fire evangelier, så den må have været anset for meget vigtig af alle fire forfattere, siger hun.

- Jeg tror, at »helligt partnerskab« var kernen i den kristne lære og praksis, og at det var modelleret over forholdet mellem Jesus og hans brud.

Jesus giftede sig med Maria Magdalene, fordi han var feminist og ønskede at ligestille kvinderne i et samfund, der foragtede dem. Brylluppet var også et symbol på forholdet mellem kirken og Gud, mener Starbird.

Starbird har »en stærk intuition« om, at Jesus og Maria Magdalene fik en datter, som blev født, efter at Maria Magdalene var flygtet til Provence efter korsfæstelsen. Inkvisitionen undertrykte brutalt legenden om den hellige gral (dvs. Jesu efterkommere), og den kirkelige tradition gjorde Maria Magdalene til en prostitueret for at undergrave hendes position i oldkirken, skriver Starbird.

Var Jesus gift med Maria Magdalene? Det troede Martin Lu- ther, men moderne forskere som professor Elaine Pagels fra Princeton University er ikke overbeviste.

- Den viden, vi har, antyder for mig at se det modsatte, at han faktisk levede i cølibat, sagde hun i fjor i en udsendelse om »Da Vinci mysteriet« produceret af tv-selskabet ABC.

- Jeg tror, at man sagtens kan forestille sig, at Jesus kan have været gift, sagde professor Karen L. King fra Harvard University Divinity School i det samme program. - Det var normalt for jødiske mænd. Det ville også have været normalt ikke at tale om, at han havde en kone.

Ifølge den kendte teolog John Dominic Crossan er det et spørgsmål, der slet ikke skal stilles.

- Lad os nu ikke fortsætte den hensynsløse fornedring af Maria Magdalene ved kun at fokusere på hendes seksuelle forbindelse til Jesus, siger han til tidsskriftet Newsweek. - Hun er ikke betydningsfuld, fordi hun var fru Jesus, siger Crossan, der i øvrigt mener, at Jesus var for fattig til at stifte familie.


Hentet fra http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/118581:Liv---Sjael--Maria-Magdalene--og-den-hellige-gral?all=1

Maria Magdalenes
miskreditering

(Denne artikel blev første gang offentliggjort i Morgenavisen Jyllands-Posten 21. maj 2006)

Ifølge en række oldkristne skrifter var Maria Magdalene den af disciplene,
som Jesus kort før sin død foretrak at betro sig til. Men bl.a. dramatiske
op-trin mellem Maria Magdalene og disciplen Peter førte senere, i år 592, til
en regulær pavelig tilsværtning af mindet om Maria fra byen Magdala. Lige nu er Da Vinci Mysteriet dog med til at rette mere opmærksomhed mod
Maria-evangeliet.



Af Poul Blak

Ordet apokryf er afledt af det græske ord apókryphos, som egentlig betyder "skjult" el-ler "hemmelig".

I forbindelse med Bibelen deles de apokryfe skrifter op i gammeltestamentlige apo-kryfer og nytestamentlige apokryfer. De adskiller sig med andre ord ikke fra hinanden som genrer, men alene ved deres indhold.

Det bemærkelsesværdige er, at hvor Det Gamle Testamente, som er jødernes ned-skrevne historie, har fået samtlige sine apokryfe skrifter med i Bibelen, der blev nyte-stamentelige apokryfe skrifter bortcensureret.

Efter den romerske Kejser Konstantin den Stores rådsforsamling i Nicaea i 325 og det opfølgende kirkemøde i Kartago i 397 havde generalerne og de tidlige kirkefædre en-delig besluttet, hvilke skrifter der skulle med i Bibelen. Den skulle bestå af 27 bøger og kun af 4 evangelier - skønt der fandtes flere at tage af og siden kom endnu flere til.

Det nye testamente er altså blevet til ved hjælp af et ganske betydeligt fravalg. Og det er dette fravalg, der i dag kaldes de nytestamentlige apokryfer.

At disse lige siden er blevet genfundne, f.eks. gemt i krukker dybt i klippehuler, hænger sammen med, at skrifterne nu én gang for alle var blevet dømt kætterske, og at det derfor var forbundet med dødsstraf at eje dem, eller så meget som viderefortælle, hvad der står i dem.

På det seneste er et sådant genfundet nytestamentligt apokryf netop blevet fremlagt og har vakt betydelig opsigt: Judasevangeliet!

Et andet nytestamentligt apokryf, der lige nu går sin sejrsgang jorden rundt - i perioder nærmest som en bestseller - er Thomasevangeliet. Thomasevangeliet er en samling af Jesus-ord i et papyrushåndskrift, der blev fundet i 1945 ved Nag Hammadi i Egypten sammen med 12 andre håndskrifter.

Men lige nu er det som om interessen for de nytestamentlige apokryfer er ved at samle sig om Maria-evangeliet, eller som det er underskrevet "Evangeliet efter Maria". Evan-geliet hitter på internettets søgemaskiner og i bøger, hvor ikke mindst Dan Browns "Da Vinci Mysteriet" har bidraget til mystikken. En af grundene til interessen for Maria-evan-geliet er, at mange mener, at man heri kan se baggrunden for de enorme mængder af kvindeforagt og ditto undertrykkelse, som kristendommen bygger på. Tidligst kommen-de til udtryk hos Paulus, der formanede, at kvinder skulle tie i forsamlinger.

Men hvad var det, at denne Maria Magdalene havde gjort sig i den grad skyldig i, at paven selv, nemlig pave Gregor den Store, i en prædiken holdt i San Clemente i Rom i september 592 ligeud erklærede, at Maria Magdalene var identisk med den navnløse kvinde, der ifølge Lukasevangeliets kapitel 7 vers 39 levede i synd? Hvilket derefter blev ophøjet til ganske almindelig kirkelig viden - selvom religionshistorikere aldrig så meget har påpeget, at det ikke er rigtigt.

En af verdens førende forskere, når det gælder apokryfe skrifter, er professor, dr. theol. Søren Giversen, Århus Universitet. Søren Giversen er således manden bag vor over-sættelse af Thomasevangeliet, som Gyldendal siden 1990 har udsendt i talrige oplag.

I 2002 kom så et langt mere omfangsrigt værk fra Søren Giversens hånd, nemlig "Old-kristne Tekster - De apokryfe Evangelier III ", på hvis 504 sider en lang række af de mest spændende af de skrifter, der ikke fik lov at komme med i Bibelen, er gengivet og gennemgås.

Heri finder man således Søren Giversens omhyggelige gennemgang af figuren Maria Magdalene og det evangelium, der bærer hendes navn.

I værket fortæller Søren Giversen, hvordan Maria-evangeliet kendes fra rester af to håndskrifter. Det største er et koptisk (gammelt egyptisk sprog) håndskrift på papyrus fra omkring år 400. Mens det andet er et væsentlig ældre papyrushåndskrift, der regnes for at være fra den anden halvdel af det andet århundrede.

I hovedsagen er skrifterne præget af beretninger om åbenbaringer og visioner. De meddeles dels af Jesus, dels af Maria. Dertil kommer mod slutningen et alvorligt sam-menstød mellem disciplen Peter og Maria, der også da var en af Jesu disciple.

Dette sidste fastslår Søren Giversen med henvisning til både Lukasevangeliet (8.2) og Markusevangeliet (16.9). Ligeledes med en lang række bibel-henvisninger beretter Søren Giversen, hvordan Maria Magdalene var til stede ved Jesu korsfæstelse og også ved den efterfølgende gravlæggelse. Og Maria Magdalene er en af de kvinder, som dagen efter gravlæggelsen kom ud til graven for at salve Jesu legeme, kun for her, af en engel, at få at vide, at Jesus var opstået.

Derfor er det også gennem Maria Magdalene og de andre kvinder, at Peter og Johan-nes og de andre disciple får budskabet om Jesu opstandelse. Og ifølge både Johan-nesevangeliet og Markusevangeliet er Maria Magdalene den første af dem alle, der ser den opstandne Jesus.

Det længste stykke gennem de fire kanoniserede evangelier i Bibelen hører vi ikke meget til Maria Magdalene, der træder des tydeligere ind i beretningen hen mod slut-ningen, da Jesus helbreder hende ved at uddrive syv dæmoner.

Søren Giversen er meget direkte i sin dom over de kirkefædre, der siden har haft travlt med at identificere Maria Magdalene som skøge. Han skriver:

»Dette har intet hold på sig i Ny Testamente, men skal snarere opfattes som et udslag af et senere propagandistisk forsøg på at formindske Maria Magdalene-skikkelsens autoritet, og der er således her tale om et kirkepolitisk træk.«

Desværre har Mariaevangeliet ikke overlevet til vore dage i sin helhed. Cirka halvdelen mangler.

At det bærer navnet Maria-evangeliet skønner man i dag snarere er på grund af evan-geliets hovedperson, som på samme tid tilbagevendende er dets fortæller. Det regnes ikke for sandsynligt, at Maria Magdalene selv har skrevet evangeliet. Men vide det med bestemthed, kan man ikke.

I Maria-evangeliet gives der bl.a. svar på det gennem alle tider ofte stillede spørgsmål: Hvordan opstår sygdom og lidelse hos mennesket? Og svaret lyder.

»Det sker, fordi de foretrækker det, der imod naturen.«

Siden bliver disciplene opfordret til at være på vagt, når nogen vil påstå, at menneske-sønnen er her eller der:

»Nej, menneskesønnen er i jeres indre.«

Et udsagn som Søren Giversen tillader sig at minde os om ligner meget afsnit (logion) 3 i Thomasevangeliet, hvori det bl.a. hedder:

»Nej, riget er i jeres indre og for jeres øjne.«

Her i Maria-evangeliet er det Maria Magdalene, der får disciplene til at fatte nyt mod efter Jesu bortgang.

Men da Peter får Maria Magdalene til at berette, hvad Jesus har fortalt hende, styrer handlingen mod et dramatisk optrin.

Det, hun fortæller nu, er nemlig en skildring af sjælens vandring, en vandring hvorunder hun - for sjælen omtales som "hun" - må passere fire vagtposter efter tur.

Ved at kassere Mariaevangeliet som egnet til kanon slap Bibel-arkitekterne således for at få begrebet sjælevandring med ind i Bibelen.

I Maria-evengeliet bryder striden og beskyldningerne nu ud mellem på den ene side Peter og hans bror Andreas og på den anden side Maria og Levi. Denne sidstnævnte anses af nogle bibelforskere for at være identisk med Matthæus.

Peter er tydeligvis jaloux ved tanken om, at Jesus skulle have fortalt Maria noget, som han ikke har fortalt til ham, Peter.

Derfor beskylder Peter og Andreas nu Maria for at lyve. Påstår at hun selv har opfundet noget, som hun så erklærer, at Jesus har fortalt hende. Maria troværdighed skal for en-hver pris afgørende underkendes.

Lidt efter spørger Maria grædende Peter, om han virkelig vil påstå, at hendes beretning er opspind. Da Peter ikke svarer siger Levi:

»Peter, du er så opfarende. Nu kan jeg se, hvordan du forivrer dig mod kvinden, lige-som modstanderne.«

Levi henviser til, at når frelseren har holdt Maria for værdig til at modtage denne be-læring, kan Peter ikke afvise den. For at støtte Maria videre siger Levi, at når frelseren har foretrukket Maria frem for de andre disciple, så skal de skamme sig og opføre sig som voksne/fuldkomne mennesker og gøre, som det var blevet dem pålagt, nemlig at forkynde evangeliet.

Som man vil kunne se, begynder de skriftlige vidnesbyrd om miskrediteringen af Maria Magdalene altså - af alle steder - i Maria-evangeliet.

Den bibelske nedladenhed over for kvindekønnet rækker vidt. Som når Paulus i de kanoniserede bibelskrifter (Første korintherbrev, kapitel 11 vers 9) siger:

»Manden blev ikke skabt for kvindens skyld, men kvinden blev skabt for mandens skyld.«

Men på sporet af den om ikke tabte så dog undsagte feminine kraft, synes flere og flere lige nu, at studiet af Maria-evangeliet er et godt sted at begynde.

Eller som Søren Giversen udtrykker det, ikke så lidt betænkelig ved Bibelens magre grundlag:

»Disse oversættelser (i hans bog) af oldkristne tekster, skulle give mange flere adgang til at få del i de mange herligheder, som vi ellers kun kan ane gennem den sprække, der er åben for os.«

http://www.poulblak.dk/avis14.htm

          Endte hun i
             Frankrig?


I historiens løb har man til stadighed i Europa beskæftiget sig med "det hellige mysterium", den hellige gral og Jesu’ blod. Vi ved, at der herskede megen ridderromantik og mystik i middelalderen, og vi ved også, at splinter fra korset samlet kunne have dannet adskillige kors - kort og godt har der hersket meget religiøst "tankespind, ønsketænkning, selvbedrag og endog svindel!" Alligevel vil nogle ikke sidde visse beretninger overhørig. At Jesus skulle have undgået døden på korset, at han og hans familie skulle have undsluppet både romerne og de skriftkloge, kunne blive en teologisk bombe under 2000 års kristendom. Man ville ihvertfald skulle revidere kirke- og teologi så kraftigt, at nogle måske ligefrem ville understrege korsfæstelsens nødvendighed.
    Udgangspunktet for denne hypotese er Rennes-Le-Cháteau i Sydfrankrig. I denne ubetydelige landsby fandt præsten Bérenger Sauniére i 1891 ved restaurering af kirkerummet i sin kirke nogle ruller gamle pergamenter under alteret. Ved studiet af disse undredes han over, at visse bogstaver syntes at danne en kode. Præsten overdrog rullerne til det katolske præsteseminarium i Saint Sulpice i Paris, og efter dette begyndte en pengestrøm at tilflyde præsten, som anvendte disse til restaurering af kirken, til landsbyens velfærd m.v., uden at man har kunnet spore deres kilde.
    I tidens løb har adskillige interesseret sig for området i og omkring Rennes-Le-Cháteau. Katharerne, fyrster og pavemagten har vist interesse for stedet, og nogle vil mene, at baggrunden for "dette hellige mysterium" skal søges hos Tempelridderne, som under korstogene skulle have afdækket visse hemmeligheder vedrørende Jesus. Hemmeligheder som fortalte om Jesus, hans ægteskab med Maria Magdalene og hans familie. Den hellige familie skulle være flygtet til Frankrig efter Jesu’ korsfæstelse, som han overlevede. Josef af Arimatæa spiller her en fremtrædende rolle, og man får taget Jesus ned fra korset så tidligt, at døden på grund af kvælning ikke nødvendigvis kunne være indtrådt. Evangelierne beretter netop om, at man argumenterede for nedtagelse fra korset på grund af påskehøjtiden. Derved blev korsfæstelsen forholdsvis kort. I denne forbindelse bryder eller knuser man ikke Jesu’ knogler. En romersk soldat stak Jesus i siden, og blod og vand kom ud af såret, hvilket kunne betyde at blodet stadig cirkulerede. Her må det erindres, at Pilatus undrede sig over, at Jesus på så kort tid skulle være død, da erfaringen viste, at dødens indtrædelse ved korsfæstelse kunne være en særdeles lang og smertefuld proces. Uden at være hverken kilder i historisk og videnskabelig forstand eller retsmedicinske dokumenter rejser selv evangelierne flere spørgsmål vedrørende korsfæstelsen, end de besvarer.
    Om Jesus med familie skulle være kommet til Frankrig kan naturligvis diskuteres, men at der fandtes en stærk jødisk koloni omkring Carcasone på Jesu’ tid, at franske adelsfamilier har set sig som efterkommere af "Davids hus", at Louis VII af Frankrig bliver opmærksom på en jødisk konge i Narbonne i 1143, og at adskillige adelsfamilier smykker sig med titlen "konger af Jerusalem" er tankevækkende. Er der tråde tilbage til den hellige familie - eller er det syner og korstogsromantik. Ihvertfald er det interessant, at Habsburgerne bærer titlen "konger af Jerusalem". Adelsfamilier som Montpezat og Plantard er af merovingernes blod, som skulle have sit udspring hos Theoderik, som var anerkendt som "jødernes konge!"

Den hellige Gral

Var den hellige gral i virkeligheden Maria Magdalena og ikke et bæger?

...er igang med at lede!

Mulige efterkommere

...er igang med at lede!

Er vi blevet ført bag lyset?

År 325 indkaldts 300 præster og kirkelige repræsentanter til et kirkemøde stormøde  i Konstantinobel. ( Istanbul) , som  år 330  blev hovedstad i det sidste Romerrige. I dag er mødet kendt under navnet Nikæa-koncilet. Baggrunden var især  en strid om spørgsmålet om Jesus oprindelse. Var han et almindeligt menneske, som helbredte og udførte mirakler, eller var han i virkeligheden guds søn og ikke af denne verden.

Kejseren var oprindelig hedning, som de fleste i Romerriget. I det sidste leveår lod han sig  omvende og døbe i den kristne tro.

På stormødet besluttede Kirken egenrådigt at fjerne vigtige kapitler, dokumenter om den tidlige kristne kirke. Samtidig blev kirken opdelt i  2 store fraktioner. Den Romersk Katolske Kirke, og Den Græsk KatolskeKirke. Af de oprindelige ca. 80 evangelier, blev 4 antaget som ægte  kristne Evangelier. Nogle af de vigtige dokumenter, som blev fjernet var Judas Evangeliet ( netop genfundet) og ikke mindst Maria Magdalenes Evangelium. Man besluttede at indsamle og brænde alle tekster og bøger som omtalte Jesus tidlige liv og forbindelse med Maria Magdalene. Desuden fastlagde man alle helligdagene i året, og man formulerede den kristne trosbekendelse.

Desværre for kirken, lykkedes det nogle kristne troende af den oprindelige kirke at skjule nogle eksemplarer af de nu forbudte tekster. 

De menes derefter ført til Jerusalem, hvor de blev nedgravet i et tempel i næsten 1000 år. 

Disse kristne tilhørte Tempelridder ordenen. Beskyttere af Maria Magdalene , og den oprindelige kristne Kirke. Historien fortæller at efter Jesus korsfæstelse, flygtede Maria Magdalene til Frankrig, hvor hun slog sig ned ved nogle klipper. og levede i skjul. På dette sted er der opkaldt en kirke  med hendes navn. I Provence i byen Rennes Le Chateaus findes en mængde kulturminder, som hylder Maria Magdalene, som Helgen.

Maria Magdalena ankom sammen med en lille sort pige i dag kendt som Sct. Sara, som regnes som beskytter af sigøjnerne, men hendes helgenstatus anerkendes ikke af den katolske kirke

Hvis den katolske kirke er ansvarlig for fjernelsen af vigtige dokumenter om Jesus liv og ikke mindst ægteskabet imellem Maria Magdalene. Kan vi så i givet fald stole på resten biblens sande ord? Spørgsmålet om at tro er efter min overbevisning ikke bundet af konkrete beviser. Fordi troen er i det enkelte menneske.Og ikke bundet af et skriftligt materiale. 

Men som historisk fænomen er det meget  interessant at vide, om vi (den kristne kirke) i næsten 2000 år  er ført bag lyset af en sammensværgelse med en ukendt dagsorden. Og dermed har levet med en historieforfalskning, som hvor kultur er grundlagt med.

Det er også interessant at vide om der har , eller eksisterer en  hemmelige Ordenen (Tempelridderne) ,hvis formål er at  beskytte Gralens hemmelighed  (Jesus/Maria og forbindelse og mulige afkom).

Uanset om man tror på Dan Browns fremstilling, er det en kendt sag at  den katolske kirke altid har haft betydningsfuldt magt til at styre tingene i den retning, som man anså for mest fordelagtigt i enhver henseende. 

Det er også yderst interessant at den katolske kirke har forsøgt  at forhindre filmindspilningen af Da Vinci Koden. Deres beskytter Ordenen Opus Dei, som på verdensplan tæller 85000 medlemmer  har hverken afvist eller bekræftet beskyldningerne om en hemmelig Ordenen, som har til formål at beskytte og forsvare kirken og dens interesser med alle midler. 

Og måske er deres værste modstandere Tempelridderne, som hævdet af Dan Brown.

Hentet fra http://images.google.dk/imgres ?

???

SVARET FINDER VI NOK ALDRIG!