Halvorsminde Ungdomsskole

****************
I 1977-78 var jeg på et års  ungdomskoleophold på Halvorsminde i Hjørring.

Det skoleophold gav mig så meget -    noget helt specielt, som har lagret sig hos mig.
Indtryk, oplevelser, venskaber, sammenhold og ikke mindst,
et evigt minde om en dejlig tid.





Du kan se billeder fra tiden på skolen i 1977-78.
Ligeledes er der lagt videoklip ind. Ét klip fra vores skitur til Norge og ét klip fra en film, som vi lavede på filmholdet.

Der er også lagt enkelte billeder ind fra vores 25 års jubilæum.
Desværre har jeg ikke ret mange fra den dag.

Gensyn på skolen efter 32 år. Her er lagt en del billeder ind om et meget glædeligt gensyn.

Sommeren 2009, arrangerede vi et weekendophold i løkken.
Det var en pragtfuld weekend. Du kan se billeder fra vores weekend og vores glædelige gensyn. Ligeledes er der lagt små videoklip ind fra weekenden.





Mere end tre årtier er fløjet hen over os.

Drengene er blevet mænd

- Beatleshåret er væk, og mange er blevet tynde i toppen.

- Dem der var mørkhåret, har fået lidt gråstænkt.

- Stemmen er blevet dybere.

- Fuglebrystet er væk, istedet er der kommet en lille topmave.

- Drengerøven er blevet en ansvarlig far.


- Pigerne er blevet til kvinder.

-Har farvet håret i et forsøg på at gemme de grå stænkt.

- Er blevet lidt løsere i huden, med lidt strækmærker hist og pist.

- Maverne er ikke så stramme efter  flere børnefødsler.

- Har skiftet efternavn -  måske op til flere gange enda.

- Nogle er blevet lidt mere frodige.

Der har været gode som dårlige oplevelser gennem årene, der har sat sine spor på hver enkelt af os.

Men sammen med hinanden... 
- der er vi de samme som i 1977-78.


Et helt specielt bånd blev dannet på Halvorsminde Ungdomsskole i 1977-78.

Jeg takker hver eneste, der var med til at gøre dette år til hvad det blev.
Et år jeg aldrig glemmer!
 

Rigtig god fornøjelse!