Rejsedagbog

Sejlads i Bretagne

Lidt om Bretagne

Lidt historie
Bretagne er den region i Frankrig, som har den længste kystlinje. Man skelner fra gammel tid mellem de kystnære områder (Arvor) og de centrale (skov)egne (Argoat). Selv om regionen ikke når de store højder, er forskellen mellem bakkedragene og lavlandet meget markant i de klippefyldte egne, mens den er mere blid i landbrugsområderne mod øst og syd.

Klimaet er meget mildt med små forskelle mellem sommer- og vintertemperaturerne. Dette er særligt tydeligt nær ved de lange kyster. Nordvestenvinden (gwalarn på bretonsk) dominerer langs nordkysten. Der er ofte perioder med let regn. Det er helt almindeligt, at overskyede perioder skiftes med opklaringer inden for én og samme uge.

Vegetatione er frodig. Tidligere var Bretagne et land fyldt med træer, men omfordelingen af jordlodderne i 1960'erne fjernede en stor del af de levende hegn, der indrammede markerne. Det gjorde det muligt at modernisere landbruget, men det medførte også, at man mistede en del af overfladebeskyttelsen af markerne.



Andet
Der er faktisk ingen i Bretagne der taler engelsk eller tysk, og det er derfor meget vanskeligt at kommunikere med dem.

Har du lyst til at gå på restaurant i de mindre byer midt på dagen, er det ikke muligt at få varm mad. Er du heldig kan de bikse en salat sammen til dig, hvis du fortæller, at du er meget sulten. Der er simpelthen ingen kok fra 13-19.30.

Aftenliv fandt vi ikke noget af. Alt var lukket og forladt efter kl. 19 og byerne lå stille hen. Det overraskede os meget.

Folket er utrolig venlige og hilser altid og vinker til dig på båden. De vil gerne snakke, men kan kun deres eget sprog.

Dagene er dejlig lange. Solen står tidligt op og går først ned ved 22.30-tiden.

Der blæser ofte en let vind hele dagen, men mod aften er der helt stille vejr.

Bretagne har mange utrolig smukke slotte og kirker. Mange byer ser ud som om du træder 200 år tilbage i tiden. Virkelig facinerende.

Ruten.

Vores rute gik fra: Messac - Redon - La Gacelly - Josselin og retur til Messac.
Der imellem stødte vi på flere små byer. Der findes mange andre ruter i Bretagne end lige denne. Man vælger selv, hvor man sejler hen.

Turen er på 208 km., som med vores båd tager ca. 36 timer at sejle.

På turen er der 36 sluser man skal igennem og hver sluse tager ca. 20 min. at komme igennem. Det er kun hyggeligt at komme til sluserne. Der sidder folk og er nysgerrige efter at høre, hvor vi kommer fra. Ved hver sluse er der anlagt en fin lille have, som man så kan betragte imens man bliver sluset igennem.

Sejler man ca. 5 timer om dagen, er der rigelig med tid til at komme op og besøge de byer man passerer.


DET BØR DU OPLEVE:

  • Slottet Château Rohan i Josselin fra det 12. årh.
  • Byen Redon som et lille Venedig i Bretagne.
  • Den smukke St. Pierre-St. Paul Katedral i Nantes.


  • Båden.

    Båden var 9 meter lang og passer til en familie på 3-4 personer. Alt inventar du får brug for er om bord.

    * Vi havde køkken m. komfur, ovn og køleskab. 

    * Sofagruppe med plads til ekstra opredning.

    * Soveværelse m. 1 dobeltseng og 1 enkeltseng.

    * Toilet med håndvask og bruser.

    * Inden- og udendørsstyring.

    * Soltaresse med bord, stole og parasol.

    * Koldt og varmt vand.

    * 220 w strøm

    Der manglede intet. Vi havde alt vi behøvede.

    Pris

    Kunne du tænke dig en sådan form for ferie? 

    Prisen for en ferie som vores i samme størelse båd og samme antal km:

    -----------------------------------------------------------------

    Leje af båd:                              10.000 kr.

    Forsikring af båd:                          550 kr.

    Diezel:                                           900 kr.
    -----------------------------------------------------------------

    Parkering af bil i aflåst indhegning: 500 kr.
    Valgfrit
    Rengøring af båd ved aflevering:     500 kr.
    Kan man vælge selv at gøre.

    -----------------------------------------------------------------

    ...og benzin til og fra Bretagne ved kørsel i egen bil.
    - eller flybillet

    ------------------------------------------------------------------

    20. juni 2009 - Afgang med Sheba fra Messac.

    Vi fik udleveret "vores" båd og fik en kort instuktion, og så lagde vi fra havn.

    Jeg fik pakket vores bagage ud, og lavede en dejlig frokost, som vi spiste ved en lille bred.

    Vi lagde til for aftenen og natten ved en skov.

    Jan fiskede lidt, imens Sofie og jeg snuppede de sidste solstråler på taget af båden.

    Sofie var træt og ville ligge og læse lidt nede i kahytten, så Jan, Dixi og jeg begav os op i skoven.

    Vi var ikke på forhånd klar over hvad vi skulle møde, men vi fik en oplevelse.

    Langt inde i skoven stødte vi på en henrettelsesplads og gravplads fra 2. verdenskrig.

    Unge mænd var blevet sat på rad og række med en sort hætte over hovedet, og henrettet én efter én med nakkeskud. Der efter var de blevet tiltet ned i en lang dyd rende og dækket til - ganske grusomt.

    Længere inde i skoven stødte vi på en ruin af en art. Det lignede noget, der havde været en form for bolig, men der var ikke meget tilbage.

    Vi nåede toppen af skoven og mødte den smukkeste udsigt man kan tænke sig. Solen var stadig oppe og man kunne se ud over kanalen og bakker og dale.

    Da vi kom tilbage på båden, var jeg rigtig ærgelig over, at Sofie ikke havde været med og fået denne oplevelse med.

    På den anden side af kanalen var der bjergbestigere, der var igang med at nå deres mål, folk der badede i floden imens andre sejlede i kano.
     

    Vi sluttede denne første dag af med et glas rødvin på taget af båden, et dejligt bad og så sov vi som en sten.

    En rigtig dejlig start på vores sejltur.

    21. juni 2009 - La Gacilly/Malestroit

    Efter morgenmaden sejlede vi videre. Vi drejede af kanalen og over på en anden kanal, der førte os til La Gacilly. En meget smal og hyggelig kanal. Træerne vejede ind over floden - jeg tror der er sådan i paradis ;-)

    La Gacilly var en oplevelse for sig. Nej hvor var den flot. For enden af denne flod, lå der helt alene denne pragtfulde by helt uforstyret.

    Der var blomster over alt og ikke et fnug vendte forkert. Gaderne var brolagte og smalle og der hang blomster over alt. Det kan ikke beskrives - det skal opleves.

    Jeg ville gerne have blevet der til næste dag, men Jan og Sofie insisterede på, at vi skulle sejle videre til byen Malestroit og så kunne vi igen besøge La Gacilly på tilbageturen.

    Jeg bøjede mig for flertallet, og vi sejlede videre til Malestroit, hvor vi lagde til.

    Malestroit var lige som at gå 200 år tilbage i tiden. Alle gaderne var igen brolagte og husene var ældgamle og i bindingsværk.

    Vi besøgte en koatolst kirke - og det må jeg sige - det var ubeskriveligt. Nej hvor var det imponerende flot.

    Jeg kunne blive ved med at gå og kigge i kirken.

    Aftensmaden stod jeg for. Vi fik aftensmad og Jan og Sofie gik igang med at fiske imens jeg vaskede op.

    De var bidte af at fiske denne aften. Der var rigtig gået sport i den. Der stod flere og fiskede ved breden, men Jan og Sofie var de eneste der fangede noget. Den ene fisk efter den anden bed på krogen.

    Så de fortsatte deres fiskeri imens jeg skrev dagbog, hvorefter jeg kaldte med aftenskaffe.


    Om aftenen gik vi op i byen. Der var ikke noget der var åbent, så det blev en hurtig tur.

    Vi gik tilbage til båden, hvor Jan og Sofie igen fiskede og jeg nød den stille aften og synet af Dixi, der slappede af og nød det, og Jan og Sofie der hyggede sig.

    Dejlig dag.

    22. juni 2009 - Josselin

    Vi forlod Malstroit lidt over middag og ville sejle mod Josselin.

    Undervejs kom vi til en by Motertelot, hvor vi lå til. Her gik vi op og fik en kold cola på en café og gik lidt rundt i byen. Byen var lille, men hyggelig.

    Vi sejlede videre, men da vi skulle igennem næste sluse, var den lukket for et par timer (ved ikke lige hvad det var for) Slusemesteren var igang med at fiske, så Jan fiskede bare med indtil vi kunne blive sluset igennem.

    Vi ankom til Josselin - en lidt større by. Her gik vi på restaurant for at spise vores aftensmad.

    Her var der igen masser at kigge på. Æld gamle bygninger, slotte, kirker, brolagte smalle gader, borge osv.

    Der var bl.a. et gammelt slot/borg fra 1200-tallet Châteav - helt fantastisk. Kirken Basilica var også noget helt specielt.

    Efter en god bytur og en lang dag, hev Sofie og Jan igen fiskestangen frem og hyggede sig med at fiske, imens jeg sad og læste og skrev dagbog. Aftenskaffen blev serveret og vi snakkede om dagen der var gået.

    Lidt om byen Josselin

    Den charmerende by Josselin

    Josselin er en charmerende lille by som ligger i det nordlige hjørne af Frankrig, i regionen Bretagne. Ifølge dens historie, har byen været en del af Bretagne siden det femte århundrede, hvor de første briter ankom fra Wales. Derfor er dette område stærkt knyttet til Wales, England og den del af Europa i det hele taget.

    Et af de mest interessante steder i denne by er Chateau Josselin og Josselin borgen, som stammer fra det 11 århundrede. Chateau Josselin har tre fantastiske tårne. Herfra har de besøgende en utrolig udsigt over omgivelserne og floden Oust. Udover landskaberne, som de besøgende kan se fra denne bygning, kan de også lade sig fascinere af dets arkitektoniske genstande og udsmykninger, som skyldes slottets rige stil, som viser hvordan det tydeligt repræsenterer den historiske periode, i hvilken slottet blev bygget.

    Nogen tid efter slottet oprindeligt blev bygget, måtte Chateau Josselin genopbygges, fordi det blev fuldstændig ødelagt af King Henry den anden af England. Det blev endelig genopbygget i det 12 århundrede og fremstår den dag i dag stort set med de karakteristiske træk intakt, som det fik i den periode, selv om nogle dele har gennemgået forandringer gennem tiden.

    I det 17og til dels det 18 århundrede stod Josselin slottet i flere årtier ubeboet. Dette ændrede sig omkring år 1836, hvor Rohan Duke overtog det og restaurerede det for at gøre det beboeligt igen. Fra den tid og indtil i dag har slottet været i Rohan slægtens eje.

    Udover slottet, har Josselin også andre interessante bygninger at byde på. En af disse bygninger er basilikaen. Basilikaen i Josselin blev bygget i det 15 århundrede og den giver de besøgende et klart billede af den arkitektoniske stilart, som kendetegner dette århundrede. Fra dens tårn kan besøgende nyde en flot udsigt over byen og dens omgivelser og opleve dette områdes skønhed fra en ny vinkel.

    www.friferie.dk

    23. juni 2009 - Malestroit

    Josselin var vores endestasion, og vi skulle tilbage mod Messac. Vi havde nu mulighed for at se mere i de byer vi havde besøgt, eller tage op i andre byer vi var sejlet forbi.

    Malestroit ville vi ind til igen, der var rigtig meget at se og gangbroen var så Dixi kunne hoppe på land som hun ønskede. Der var fyldt med træer, så hun kunne komme i skygge osv.

    Solen skinnede og jeg tog et par timer på dækket imens vi sejlede mod Malestroit.

    Vi gik op i Malestroit, hvor jeg var så heldig at komme på kirkebesøg igen. Ellers dasede vi lidt rundt og osede.

    Vi lavede aftensmad på båden og sad og fik lidt rødvin. Dixi lå og rullede sig i græsset på breden og folk stod rundt om og fiskede. En rigtig dejlig atmosfære.

    24. juni 2009 - San. Martin/Peilac

    Efter morgenmaden og et tiltrængt bad, sejlede vi videre. Da vi havde sejlet end 3 timer, stødte vi på en lille by St. Martin. Den havde vi ikke set på vejen ned til Josselin, så den måtte vi op og besøge.

    Vi lagde til og ville op og spise, men ALLE restauranter var lukkede og det var ikke muligt at få noget at spise - underligt lille sted?

    Vi sejlede videre et par timer til vi kom til en lille by Pailac.

    Vi gik op for at finde et sted at spise, men vi mødte samme problem - kokken var gået hjem for idag.

    Indehaveren syntes nok det var synd for os, at vi var sultne, så hun lavede en dejlig salat med ost og skinke, blomkål og brokkoli, tomat og avokado med brød til. Det smagte vidunderligt og vi hyggede os på hendes lille spisested.

    Der var utroligt varm denne dag, så det bedste sted at være var på båden - der luftede der - så vi sejlede videre for at finde et sted at ligge til for aftenen og natten.

    Vi lå til flere steder, men Jan mente ikke der var fisk at fange på netop disse steder :-D, så det endte med vi sejlede videre ind til min lille ynglingsby La Gacilly, som vi tidligere havde besøgt. Så jeg var glad.

    Vi ankom hen på aftenen. Vi sad og hyggede på dækket med et glas rødvin. Jan fiskede imens Sofie og jeg gik op i byen.

    Vi sluttede dagen af med lidt natmad og udsigten fra båden.

    25. juni 2009 - Redon

    Efter at have sovet lidt længe og spist morgenmad, forlod vi La Gacilly og floden River Aff og sejlede mod Redon - Bretagnes svar på Venedi.

    Solen stod højt og der var vindstille - en super morgen.

    Redon var fantastisk. Redon var den største by vi havde besøgt.

    Her lå vi til i en marina, hvor det så kostede et symbolsk beløb at overnatte.

    Havnemesteren kom ombord og fik sine penge. Det blev så til. at han blev et par timer og fik et par øl. Det var rigtig hyggeligt. Han var fra Irland, men havde boet 30 år i Frankrig. Det var dejligt at kunne tale med en der kunne engelsk ;-)

    Vi havde det rigtig hyggeligt. Vi sad på dækket blandt andre både, der også sad og hyggede sig i den dejlige aften.

    Vi gik op på et Pizzaria, som havnemesteren anbefalede og spiste lidt sent aftensmad, og gik derefter rundt i byen.

    Redon havde noget mere at byde på, end de øvrige byer vi havde besøgt. Der var mere liv. Folk sad på café og restaurant, eller gik bare rundt og nød den varme aften.

    26. juni 2009 - Messac

    Vi blev i Redon til over middag, hvorefter vi skulle mod Messac. Vores sidste sejldag på Kanalerne: La Vilaine, River Aff og Canal de Nates á Brest lakkede mod enden.

    Vi ankom til Messac kl. 17 og tilbragte resten af dagen der. Båden skulle afleveres næste morgen kl. 9.00.

    Vi gik på restaurant og fik vores aftensmad. Gik en lang tur i og omkring Messac og hyggede på båden den sidste aften vi havde ombord.

    27. juni 2009 - Aflevering af båden.

    Vi var tidligt oppe. Vi skulle aflevere båden kl 9 og vi havde et par kilometer og en enkelt sluse tilbage.

    Båden blev sørgmodigt afleveret, vi fik tømt båden og pakket bilen og satte kursen mod nord.

    En pragtfuld ferie på kanalerne var slut. En ferie jeg kun kan anbefale.


    SE BILLEDER FRA TUREN HER