Efter at have læst bøgerne"Drageløberen" og "Under en strålende sol" er jeg nødt til at finde ud af lidt mere om Afghanistan.
---------------------
*Hvorfor har der været krig i så mange år i Afghanistan?

*Hvem slogs med hvem og hvorfor?

*Russerne var der på et tidspunkt -
Amerikanerne var der på et tidspunkt -
Taliban overtog magten -
de sloges vel også mod hinanden på et tidspunkt?

*Hvad er det for nogle forskellige folkeslag?

*Hvorfor er de så forskellige fra hinanden, når de er fra samme land? osv osv.
---------------------

Det er et kæmpe emne er jeg klar over ,og ikke et projek jeg sådan lige bliver færdig med.

Men nu går jeg igang og ser om jeg kan finde svar på nogle af mine spørgsmål.

Lidt Afghansk historie!

Afghanistan , er en indlandsstat, der ligger nogenlunde
Landet bliver skiftevis betegnet som geografisk beliggende i Centralasien , Sydasien og Mellemøsten ., og har religiøse, etno-lingvistiske og geografiske forbindelser med de fleste af dets nabostater.

Det grænser op til Pakistan mod syd og øst, Iran mod vest, Turkmenistan , Usbekistan og Tadsjikistan mod nord og Folkerepublikken Kina i det fjerneste nordøst.

Navnet Afghanistan betyder Afghanernens Land.

Afghanistan er en kulturelt forskelligartet nation, en mellemting mellem den østlige og den vestlige verden , og har været et gammelt centrum for handel og migration .

Gennem dets lange historie har landet haft flere invaderende og besættende fjender, mens det på en anden side også er forekommet, at folk fra området har besat store områder for at skabe deres egne riger.

Siden de sene 1970'ere har Afghanistan lidt under vedvarende og brutale borgerkrige, der omfattede udenlandske indblandinger i form af den sovjetiske invasion i 1979 og den nutidige Krig i Afghanistan , der afsatte Taliban -regeringen.

I slutningen af 2001 autoriserede FN's sikkerhedsråd oprettelsen af en hjælpehær ( ISAF ). Denne hær består af NATO -tropper, der er der for at hjælpe Hamid Karzais regering med at oprette en lovformelig stat, såvel som genopbyggelsen af infrastrukturen .

I 2005 underskrev USA og Afghanistan et strategisk partnerskab, der binder begge nationer til et langtidssammenhold. I mellemtiden er flere milliarder US dollars blevet stillet til rådighed af det internationale samfund til genopbygning af landet.

Den amerikansk ledede alliances militære intervention som begyndte den 7. oktober 2001, og som var et svar på terroristangrebet i USA 11. september , medførte at Taliban opgav sine fremskudte positioner i nord, herunder Kabul, og trak sig til deres højborg i syd, bl.a. Helmand .

Sent i 2001 mødtes ledere fra modstandsgrupperne i Afghanistan og de omkringliggende områder til et mødte i Bonn. Der blev man enige om en plan for oprettelsen af en ny regeringsstruktur med Hamid Karzai som formand for en afghansk overgangsstyre. Efter et landsdækkende Loya jirga i 2002 blev Karzai valgt til præsident. Danmark deltog fra februar 2002 i den amerikansk ledede koalition, og har stadig tropper i landet, i det der i NATO regi hedder DANCON / ISAF .

Udover sporadiske voldelige politiske optøjer og pågående militære aktioner for at udrense resterne af al-Qaida og Taliban, kæmper landet med enorm fattigdom, lokale krigsherrer, en meget svag infrastruktur og titusindvis af landminer.

I marts 2002 rystede en række jordskælv Afghanistan hvorunder 1.800 mistet livet og tusindvis af hjem blev ødelagt. Over 4.000 mennesker kom til skade. Jordskælvene skete i Samangan-provinsen (3. marts) og Baghlan-provinsen (25. marts). Det sidste var det værste og førte til flest omkomne.

Afghanistans politiske historie

Op til 1960´erne var Afghanistan styret af en kongefamilie, der sammen med konservative etniske og religiøse ledere dominerede regeringen. Men i 1963 blev der for første gang udpeget en ministerpræsident, der ikke tilhørte den royale familie. Baggrunden for dette valg var, at mange frygtede for kongefamiliens eksistens, hvis den var for direkte involveret i politik. Året efter, i 1964, fulgte en ny forfatning, der opsplittede magten mellem regeringslederen og parlamentet. 

Først i 1973 blev Afghanistan dog udråbt som republik. Det skete ved et militærkup, ledet af Muhammad Daud. De kommende år blev turbulente for Afghanistans befolkning. I 1978 overtog kommunisterne magten ved et nyt militærkup - regeringslederen kom nu til at hedde Noor Muhammad Taraki. Men Taraki fik kun et år ved magten - han blev dræbt af sin efterfølger Hafizullah Amin. Amin fik dog endnu kortere tid ved magten. 

I december 1979 - to måneder efter Amins militærkup - invaderede Sovjetunionen Afghanistan. Præsident Amin blev dræbt og Sovjet erstattede ham med Babrak Karmal. I Afghanistans bjerge kæmpede sovjetiske styrker med de afghanske mujahediner (frihedskæmpere), mens regeringen i Kabul forsøgte at regere med støtte fra Sovjet.

I 1987 bekendtgjorde Kabul-regeringen en ny forfatning. Præsidenten skulle nu vælges for en syv-års periode af parlamentet. Samtidig indførte regeringen et to-kammer politisk system. Nationalforsamlingen kom til at bestå af et senat og et repræsentanternes hus. "Folkets Demokratiske Parti" sad på magten, indtil Sovjet trak sig ud af Afghanistan i april 1992.

En midlertidig regering overtog magten - og i december blev Burhanuddin Rabbani valgt som præsident for denne regering. Hans mandat udløb officielt i 1994 - alligevel blev han siddende ved magten. Rabbani sad på magten indtil 1996, hvor Taleban-styrker invaderede hovedstaden Kabul og smed hans regering på porten. Talebanerne førte siden begyndelsen af 90´erne krig mod den siddende regering og overtog gradvist det territoriale herredømme. Generelt var begyndelsen af 90´erne præget af anarki i landet.

Fra 1996 sad Taleban tungt på magten i 95 procent af Afghanistan. Kun i den nordlige del af landet holdt præsident Rabbanis nordlige Alliance stand mod Talebans militære overmagt. Den nordlige alliance består af spredte etniske mindretal. 

2001 Taleban mister magten som følge af amerikanske angreb og Nordalliancens fremrykning. En ny overgangsregering etableres under ledelse af pashtuneren, Hamid Karzai .

Afghanistan ledes nu af præsident Hamid Karzai, der blev valgt i oktober 2004. Det nuværende parlament blev valgt i 2005.

Blandt de valgte regeringsmænd var:

* tidligere mujahadenere

* talibanmedlemmer

* kommunister

* reformister

 * islamiske

* fundamentalister

28% af de valgte var kvinder, 3 procentpoint mere end grænsen på 25%, der er garanteret af grundloven.

Dette gjorde Afghanistan, der længe var kendt som en kvindeundertrykkede stat under Taliban, til et af de førende lande i verden når det kommer til kvindelig repræsentation i parlamentet. Konstruktionen af en ny parlamentsbygning blev påbegyndt 29. august 2005.

SPROG:

pashtu:

Pashto er et af de to officielle sprog i Afghanistan, det andet er den persiske dialekt dari .

Pashto tales i det sydlige og østlige Afghanistan og enkelte steder i Nordafghanistan.

Sprogområdet kaldes nogle gange samlet for "Pashtunistan". De pashtunsk-talende udgør ca. 65% af Afghanistans befolkning, hvorimod det andet officielle sprog dari udgør 25%.^[

Der er i alt omkring 66 - 70 millioner mennesker som taler pashto. Der er to dialekter kaldet den nordlige (9,7 millioner) og den sydlige (8,2 millioner).

Sproget menes at stamme fra områderne omkring Kandahar og Helmand i det sydlige Afghanistan. Der er låneord fra arabisk og persisk i pashto. Det skrives traditionelt med en særligt tilpasset udgave af det arabiske alfabet, men i de senere år er det, på grund af internettet , blevet stadig mere populært at bruge latinske bogstaver i stedet.

Dari:

Dari er hovesproget i Afghanistan hvor det tales i de nordlige og vestlige dele af landet, inklusive i hovedstaden Kabul .

Omkring 70 % af afghanerne taler dari. Det drejer sig om tadsjikere , usbekere , turkmenere , Hazaraere , samt mere end halvdel af pashtunerne .

Dari har været det dominerende sprog i Afghanistan siden hovedstaden blev flyttet fra Kandahar til det dari-talende Kabul i det 18. århundrede .

Tosprogethed er udbredt, og dari fungerer som fællessprog i landet.

Folk:

Der er mange forskellige stammer og etniske grupper i Afganistan. Jeg vil prøve at finde lidt om nogle af dem.

Hazarere:

folk af mongolsk oprindelse i Afghanistans centrale bjergegne; i alt ca. 1,5 mio.

De er delt i vestlige hazara, som traditionelt er sunnimuslimer og lever som nomader,

- og østlige hazara, som er fastboende bønder og shiamuslimer.